MINDOULA © 2008 • Din professionelle fødselshjælper 

 

Vejen til en tryg fødsel

• Doulaeffekten»

"Den vigtigste og bedst dokumenterede non-farmakolo-giske smertebehandling er tilstedeværelse af en profes-sionel person, en doula, på fødestuen. Metaanalyser viser, at tilstedeværelsen af en doula medfører kortere fødselsforløb, mindre behov for smertelin-dring og færre indgreb i fødslerne". Ugeskrift for læger, 2002;164 (09): 1193

 

Hvad er en doula?

En doula er en kvinde, som selv har født - og som er uddannet til at støtte, opmuntre og vejlede forældre, før under og efter deres barns fødsel. En doula er kort fortalt en professionel fødselshjælper.

Doulaen erstatter ikke jordemoderen, faderen eller andre pårørende, som skulle befinde sig på fødestuen. Doulaen skal fungere som ekstra støtte for den fødende og hendes pårørende. En doula bliver hos den fødende til barnet er født; uanset fødslens længde, vagtskifter mm.

En doula kan benyttes både ved hospitalsfødsler, kejsersnit og hjemmefødsler - og uanset om man ønsker en fødsel med eller uden smertelindring.

En doula er kvindens og hendes partners sikkerhed for at føde med en person de kender, som selv har født, som bliver under hele forløbet, og som de har mulighed for at snakke fødslen igennem med bagefter.

Jeg kan som doula afholde personlig fødselsforberedelse, vejlede i fødestillinger, medicinsk- og ikke-medicinsk smertelindring, bl.a. vejrtrækningsteknikker, massage (alm. og rebozo) akupressur og visualisering. Jeg kan fungere som oversætter og forklare medicinske procedurer for den fødende og hendes partner, og hjælpe partneren til at støtte den fødende bedst muligt. Jeg skal som doula ikke, som læger og jordemødre skal, hele tiden være to skridt længere fremme i forløbet, for at forebygge eventuelle komplikationer. En doula skal være til stede i nuet, sammen med de kommende forældre, og koncentrere sig fuldt ud om at give dem omsorg og nærvær. Doulaen skaber et rum af tillid og tryghed omkring den kommende familie. Hun medvirker til, at der er ro omkring familien, selvom der kan være hektisk aktivitet i rummet udenom, og sørger for at familien hele tiden får den bedst mulige støtte.   

Ordet doula er græsk, og betyder "kvinde som tjener"

Doulaen repræsenterer tidligere tiders kvindefællesskab omkring fødsler.

Jordemødre og andre faggrupper, kan betragte en doula som en kvalificeret pårørende, der kan lette samarbejdet. Personalet på fødestedet har det overordnede ansvar for fødslen, og træffer de nødvendige beslutninger.


 

 

 

 

 

 

Tryghed

Forventning


Nærvær

Tillid